Barsel, “HOT/NOT”-listen og et par skridt

Ja, så er man jo på barsel. Eller rettere den er jo ved at være slut… Den startede 1. november og slutter ca. 10. december afhængigt af hvor lang tid det kommer til at tage at køre Josefine ind i vuggestuen.

Det var lidt hårdt de første par uger, men nu er rutinerne ved at være på plads, dog alligevel ikke nok til at jeg har overskud til at lave alle de ting jeg havde håbet på at kunne nå.

Den ekstra tid med min datter, og søn (da jeg jo henter ham fra børnehave hver dag) har selvfølgelig været rigtig god for os alle og alt det der :-)

Hvad har jeg lært? Well.. lad mig formulere det således. Her er status midt november 2010:

Josefine

HOT:

– Christians LEGO klodser
– Christians klistermærker
– Opmærksomhed fra Christian
– Bilnøgler
– Gåvognen
– Opvaskemaskinen
– Babysvømning/at bade
– Mor
– Babymos

NOT:

– At blive lagt til at sove i barnevognen
– At køre i bil. Specielt hvis man skal sidde på bagsædet
– Når Christian lukker døren til hans værelse – for så kan man jo ikke kravle derind :-(

Christian

HOT:

– Udsigt til at det snart er jul
– Weekend
– Disneysjov
– Chokolade/Nutella
– LEGO (specielt hvis far leger med)
– Legekammerater (f.eks. Alexander fra børnehaven, eller fætter Marcus)
– Farfars nyindkøbte halmballemaskine

NOT:

– At stå op om morgenen (“Jeg er stadig træt”)
– At skulle i seng
– Kartofler

Og nu til det store øjeblik for min lille datter, der i forgårs bogstavligt talt tog et stort skridt:

Share
Categories: Familien Søgaard Møller, Video | Leave a comment

En hurtig pige

Nu er det vist på tide, at der kommer en lille status om Josefines udvikling, for der er sket meget, og i øjeblikket går det så stærkt. Josefine er blevet meget nemmere i den sidste måneds tid. Hun er begyndt at sove ca. 1½ time om formiddagen og en times tid om eftermiddagen, så nu har jeg lidt tid uden hende omkring mig. Det er ikke hver dag, at hun sover en god lur, men bare det, at det sker nogle gange om ugen er en stor forbedring. Også mentalt er hun ændret. Hun er begyndt at acceptere og forstå, hvad der skal ske når vi laver nogle bestemte ting. Jeg prøver at køre meget rutiner og vi øver os i soveritualer osv. som f.eks. at falde i søvn i barnevognen. Hun sover stadig godt om natten, og er glad for at komme i seng. Hun bliver puttet kl. 20, og står så op mellem 06-07 næste morgen.

Den største udfordring i øjeblikket er, at hun bliver mere og mere bevidst om mor. Hun er ved at blive ekstremt mor-syg. Selv ikke far er god nok. Den anden dag skulle jeg lige hente noget i bilen, mens hun sad på armen af farmand, men mundvigene kom hurtigt meget nedad og der var ikke langt til et stort skrig, da jeg forlod lokalet. Eller da jeg skulle putte Christian: såsnart vi gik ud af stuen, vendte og drejede hun sig i armene på far for at finde os, og da vi ikke var der, var der skrig og skrål, og hun stopper ikke igen før hun kommer over til mor, hvorefter hun kigger bebrejdende på sin far. En dag far havde hende alene, skreg hun i en time inden hun faldt i søvn af ren udmattelse. Puha, jeg bliver helt nervøs for hvordan det skal gå, når jeg starter på arbejde om 2 måneder:-)

Her må far dog godt tage Josefine-pigen.

Ændringen med Josefine skete nærmest fra dag til dag. Den dag hun begyndte at kravle/møve sig fremad på maven, ændrede hun sig. Det er som om, hun har været frustreret og irriteret over, at hun ikke selv har kunne bestemme, hvor hun skulle være. Hun er bare en pige, som skal opleve verden og helst ikke gå glip af noget, som f.eks ved at spilde tiden med at sove.  Hun begyndte at møve sig fremad sidst i juli (5½ måned gammel). I starten var det bare et-to møv for at få fat i et stykke legetøj. Hun kunne ikke overskue at komme langt. Samtidig øvede hun sig meget i at stå på alle fire. Det er blevet til en del rokken frem og tilbage uden at komme nogle vegne, da hun ikke kunne finde ud af at koordinere kravlebevægelsen. Det har hun fundet ud af i løbet af den sidste uges tid (6-6½ måned gammel), og hun kommer også længere omkring. I de sidste to dage er hun begyndt at kravle hen til alt og prøver at finde en kant, hun kan holde fast i, så hun kan hive sig selv op at sidde på knæene. Et par gange har hun været helt oppe at stå inde i kravlegården. Jeg er meget imponeret over, hvor hurtig hun er til at kravle og nu også til at komme op af ting. Jeg synes, hun er meget hurtig i sin motoriske udvikling.

Ligger på maven og strækker armene (4½ måned)På alle fire og rokker frem og tilbage (5 måneder)Træt og tager et lille hvil efter alt den rokkenMøver sig fremad på maven (5½ måned)Kravler - også op på stolen (6-6½ måned)Står på knæ (6½ måned) Står op (6½ måned)

Da hun er så stærk i ryggen, er hun også begyndt at sidde selv, og det er den eneste måde, hvorpå jeg kan vide, at hun bliver, hvor jeg satte hende. Hun har nemlig endnu ikke fundet ud af at kravle ud over benene og derved komme om på alle fire, men der går nok ikke mere end en uges tid, så har hun også fundet ud af det. Det er dog helt fantastisk, at hun kan sidde selv. Det gør nogle af dagens gerninger meget mere behagelige. Feks. at tage en tur ud i byen og handle, eller når vi henter Christian fra børnehaven, så kan hun nu sidde og følger med fra barnevognen. Bæreselen bliver brugt mindre og mindre, når vi er på tur.

      Sidder selv 6½ måned)  Godt jeg ikke har fået tænder endnu.

I at med, at Josefine er begyndt at komme mere rundt, synes Christian det er både sjovere og mere irriterende at have en lillesøster. Jeg ser ham ofte lægge sig ned på gulvet ved siden af hende og så pjatter de rundt og har det hyggeligt, men jeg har også et par gange hørt ham sige: “Nej Josefine, det er min.”

Storebror og lillesøster. De hygger sig, og er glade for hinanden.

Nu jeg er igang med en historie, kan jeg også lige fortælle lidt om vores sommerferie. Vi havde en dejlig afslappende uge i Marielyst med helt fantastisk sommervejr. Det blev dog ikke til det helt store strandeventyr, da der skal pakkes så meget med sådan en lille baby, og Christian og Anders tåler ikke solen i middagstimerne. Men så var det godt, at der var en pool, og den blev flittigt brugt på alle tider af dagen. En dag gik til Knuthenborg SafariPark, og i den efterfølgende uge, var vi bare hjemme, men med en udflugt til Sommerland Sjælland. Det var lige noget for Christian. Vi nåede aldrig videre fra Miniland, da det bare var helt perfekt til Christian.

Efter far havde løbet folden rundt med 10 geder i hælene faldt de lidt til ro, og Christian kunne fodre en ged i Knuthenborg.Hellere en zebra end en struds!! En zebra kigger ind til os i bilen. Spisetid for Josefine. Når vi er på tur ryger grøden lidt ved siden af, men det generer ikke Josefine.Strandeventyr.Cool med pool, selvom det var 30 grader og strandvejr.

Sommerfoto af mor med Christian og Josefine.    Sommerfoto af far med Christian og Josefine.    Elektriske biler i Sommerland Sjælland - hvornår skal jeg igen til sommerland?

Åh jo, så var det den sommerferie, hvor min dejlige mand blev en rigtig mand at se på, da han lod skægget vokse:-)

Min dejlige mand.

Christian har i de sidste uger været en tur i cirkus med farfar og til Byfest i Fuglebjerg med mormor og morfar. Han går så utroligt meget op i biler, traktorer, kraner og lastbiler. Han er blevet modig nok til at tage med i lastbilen, og jeg har også set ham blive sur/fornærmet, hvis han ikke kan komme med når morfar kører en tur. Sidste gang var han var på besøg var han med ude at hente en container med korn. Og til slut lige et par billeder af mine dejlige mor-glade børn.

På tur med morfar i lastbilen. Vi vil begge sidde hos mor. Hoppe, hoppe. Historie hos mor.

Share
Categories: Familien Søgaard Møller | 2 Comments

En stor hvid fugl i haven?

Kender I det at man sidder en stille og rolig lørdag eftermiddag med sin familie i køkkenet. Pludselig ser man i den ene øjenkrog en hvid skygge flyve forbi på terrassen? Man siger til sin søn der sidder med ansigtet mod haven: "Det var vel nok en stor fugl hva’?". Sønnike kigger lidt tøvende og ikke mindst undrende på én og svarer: "Jah…". Sekundet efter ser man den hvide skygge løbe hurtigt forbi stuevinduet, og man tænker.. "Var det virkelig en fugl? Den var da lige stor nok til at være en fugl..". 3 sekunder efter løber en mand i arbejdsbukser og grøn jakke forbi terassen og fortsætter forbi stuevinduet! Hvad f***** sker der?! Nu står jeg op og er parat til at finde boldbattet frem og forsvare familien (hvis man så bare havde ejet et boldbat ville have gjort situationen lidt mere troværdig). Nu løber der sgu en politimand i samme rute forbi terassen og stuevinduet. Puha.. jeg dropper boldbatideen og tænker: "De løber alle i en deadend så de må jo dukke op foran hoveddøren", så jeg løber i firspring derud, hvor en lyshåret halvbuttet mand står og gemmer sig foran badeværelsesvinduet. Jeg råber "HAN ER HER!", og sekunder efter kan jeg bevidne at 2 politifolk arresterer denne skumle mandsperson – mens 2 beboere fra nærområdet står pustende ved siden af – de havde nok ikke regnet med at de skulle hjælpe politiet med at jage en indbrudstyv denne lørdag. 

Ja, I skal ikke komme her og sige at der ikke sker noget i Gl. Holte :-)

Share
Categories: Familien Søgaard Møller | 2 Comments

Den lille havfrue i Shanghai og efterladenskaber af tyfon på Filippinerne.

Shanghai var okay..selve byen brød jeg mig ikke om…alt for stor, uoverskuelig og alt alt for mange mennesker. Mange sagde at alle de mennesker var der pga. verdensudstillingen Expo og det tror jeg på.

Expo var helt vildt! Kæmpe designede bygninger (pavilloner som de kaldte dem) der hver symboliserede et land i verden. Et stort Disney lignende land, hvor hvert land havde en slags forlystelse, som skulle prøve at danne det bedste billede af netop deres land.

Vi havde forhørt os rundt omkring og de folk vi havde mødt der havde været i Expo sagde at man max kunne nå 7-8 lande på en dag pga. de monster lange køer. Ja overdrivelse fremmer forståelsen. Vi nåede over 20 lande som Sverige, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Filippinerne, Grækenland og mange flere… ej for glemme den danske pavillon.

Den var smuk. En stor snurretopsagtig bygning i enkelt hvidt design bød os velkommen. Frække nok gir vi direkte forbi køen op til indgangen og sagde en hvid løgn om, vi havde hørt, hvis man var dansker måtte man komme foran i køen. Jep! den gav pote :) Ind kom vi. VIP

også om aften var den danske designer pavilion smuk. Man kan lige skimte rækken af cykler der står øverst oppe.

Det første der mødte os var vores egen lille havfrue der sad midt i bygningen på sin sten og spejdede udover den lille klor-pool hun er blevet placeret i. Lyder sølle, men det så sgu godt ud.

I midten sidder vores allesammens lille havfrue og spejder og nikker til alle kinøjserne og os. Indgangen til den danske pavilion

Hele vejen op igennem snurretoppen var der den blå opmalet cykelsti vi har (i hvert fald i København), hvor trafikken er værst i Danmark, samt bænke hvor man kunne tage et hvil. Vi valgte at tage et par stykker op til toppen af bygningen. Det første var for at spise smørebrød. Ja efter mange måneder uden rugbrød fik vi kyllingesalat, kartoffel og laks på ellers så beskedne små stykker rugbrød. Senere på vores lille udflugt op til toppen tog vi da også et par holdt foran nogle små minifilm af Danmark. En var, hvordan den lille havfrue blev løftet fra langelinie og transporteret igennem Denmark på en lastbil. En anden var, hvordan børn legede rollespil i naturen og unge, ældre og familier slappede af i diverse parker. Den sidste minifilm vi nød var en cykeltur gennem København.

På væggen stod der også danske citater som for eksempel at hvis børn graver dybt nok rammer de Kina og at vi kan nyder en kop kaffe indenfor på en cafe mens vores børn sover trygt udenfor i en barnevogn.

et hyggeligt citat er sat op. film om hvordan den lille havfrue kom til Shanghai - tror mest den er til for at alle skal vide det er den ægte der sidder der på sin plads i poolen.

Da vi nåede toppen var Kinesere og vi selvfølgelig klar til at snuppe en Københavnsk citybike ned igennem lupen.

cykler og cykelsti

Sidste dag i Kina brugte vi på at se highlites i Shanghai… Ikke noget at skrive hjem om… så det lader jeg være med.

Tilbage er vi nu på skønne Filippinerne. Vi havde taget det som en selvfølge at vi nemt og smidigt kunne få bestilt billetter til øen Coron med en natbåd…men nej så let gik det ikke. En Tyfon I og omkring Manila, Coron og Palawan har raset løs 3 dage forinden. Så et lidt trist møde med manila og Filippinerne da palmer, skrald, metalplader (De anvender ikke brosten)og knækket træer lå i hele byen. Dette betød også at de havde været uden strøm i snart fire dage da vi ankom i går. Først i morges havde dele af byen igen fået strøm. Vi brugte derfor vores tid i shoppingcentrene som kørte på nødgeneratore.

Fik booket et fly over telefon til Palawan nærmere Puorto Princesa, hvor vi lige er ankommet. I morgen snupper vi en 8 timer lang bustur til nordspidsen El Nido der skulle være så smuk så smuk. Glæder mig til at ligge på stranden og se den smukke natur.

Share
Categories: Lise Marie Møllers blog | 5 Comments