browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Anders student og Jens-Ole 60 år

Posted by on 4. juli 2008

Denne gang skal det ikke udelukkende handle om Christian, da der er andre familiemedlemmer, som har noget at fejre.

Først skal jeg dog lige fortælle, at Christian går nu. Det var faktisk lige fra den ene dag til den anden, og han har været ret sikker uden store, grimme styrt. Dagene op til kunne vi stille ham midt på gulvet, og så gik han et par meter hen til os, men den første gang han slap selv, var til mormors fødselsdag d. 7. juni.  Han stod og legede med granitstenene fra blomsterbedet, og så slap han og gik selv frem og tilbage langs terassekanten.

Nogle af de første skridt Klædt på til fest - så nu skal du ikke rode i jord og vand :-)

Han nåede ikke at øve sig i mange dage, for så tog han lige en omgang med høj feber om aftenen og udslæt på kroppen. Vi mener, at han har haft en omgang tredagesfeber. I disse dage ville han ikke gå, men så tog han revance bagefter, og nu tøffer han rundt efter os. Det er bare så dejligt. Selvom han kunne komme rundt, da han kravlede, så synes jeg, at det er en helt anden frihed nu, hvor han går.

I dagene med meget varmt vejr tog vi en eftermiddag til stranden i Dronningmølle. Jeg tror, at det var Christians paradis. Sand og vand over det hele. Det var dog lidt svært at holde ham fra vandet, når han skulle have varmen igen efter en tur i bølgerne med Faster Lise.

Tju-hej, hvor Faster Lise svinger mig i vandet Familien Møller på stranden

Mandag d. 23. juni blev Anders student fra Sorø Akademi. Han var oppe i matematik som sin sidste eksamen og kunne glad og stolt få huen på med et 10-tal (efter den nye skala). Godt gået, lillebror;-) Om aftenen var bedsteforældre, søskende med familie inviteret til god mad.

Årets sødeste og dejligste lillebror-student

Ugen gik for Anders med at feste, få eksamensbevis, og køre rundt i lastbil. Om lørdagen skulle der så holdes studentergilde i Fuglebjerg. Ud over Anders venner og studenterkammerater havde mine forældre inviteret sine venner, så der var vel omkring 70 gæster i haven.

Det var dog samme dag, som Jens-Ole fyldte 60 år, og havde inviteret til fødselsdagsarrangement. Vi valgte at dele os, så Anders og Christian tog til fødselsdag, og jeg tog til studenterfest. Til Jens-Oles fødselsdag var der arrangeret mange aktiviter. De var på vandring, og en kendt gæst underholdt selskabet. Christian morede sig med fætter Marcus, og jeg festede til den lyse morgen med mine brødre og alle de unge studenter.

Lille Palle underholder med harmonikaen til 60 års fødselsdag Dejligt, at de to drenge hygger sig sammen

Jens-Oles 60-års fødselsdag: Der var lavet “Hvem vil være millionær”- underholdning med Jens-Ole, og præmien var noget han ikke må have i huset for sin kone:-)

Luftbøsse og højt humør - Jens-Ole blev vist glad for præmien

Studenterfest: Der var helstegt pattegris, og en enkelt sang som underholdning, men denne sang satte gang i studenterne, som sang det næste kvarter.

Sprød flæskesvær Som altid skal de to lave rav i den, så det er umuligt at få et godt billede Herrerne sang godt til, men blev overdøvet af pigerne i den anden side af teltet

Share

Comments are closed.