browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Første besøg på praktikken, Sister Anne

Posted by on 5. februar 2010

Så stoppede ferien for en lille stund J.

I onsdags skulle vi alle 44 studerende mødes hos Flemming som er kontaktperson her på Filippinerne.

Fuldstændigt som et godt gammeldags rejseleder-velkomstmøde. Husk solcreme, husk vand, sådan kommer i rundt, hvis I vil tage dykkercertificat, fitnesscenter osv. Han manglede kun at sige: lad os sige skål, men vi gør det på Filippinsk nemlig Gadang!

Han nævnte selvfølgelig flere ting der var godt og relevant. Specielt det med at begå sig blandt de lokale. Filippinerne ser os som ”herrer” nemlig som højere i hierarkiet.

Derfor bliver det helt sikkert en udfordring i praktikken, da vi er vant til at klare os selv. Et eksempel kunne være at jeg fejer gulvet efter vi har spist… så vil kosten straks tages ud af hånden på mig og de vil feje. Et andet eksempel kunne også være at vagterne i shopping mallsene lader en gå forbi uden at tjekke ens taske med mindre vi selv åbner og fremviser den.

Et andet fagligt ”problem” eller udfordring når vi kommer ud i praktikkerne er at ingen ved hvad en pædagog er. Det skal vi vise dem. Ingen kan give os vejledning, den skal vi selv reflektere os frem til. Ser mig derfor ret heldig, at vi er flere praktikkanter på samme sted og vi derfor kan reflektere samme og snakke om diverse dilemmaer og problemstillinger vi støder på langs af vejen.

De lokale vil ikke have os til at udføre det ”hårde/kedelige” arbejde og ikke ved hvad en pædagog er. Betyder at vi selv skal skabe vores praktik plads. Bliver spændende og nået af en udfordring.

Når vi starter i praktikkerne på mandag vil der også være dresscode. Nemlig at vi skal have dækket skuldrene og shorts/nederdel ned til knæene samt lukkede sko.

Kan ikke overskue lukkede sko… men som Flemming siger, så må vi jo ”føle” os frem om hvor afslappede de er med hensyn til den konservative påklædning.

I dag har Flemming så taget os med ud på vores praktikker.

Jeg skal jo til sister Anne. Vi er nogle stykker der skal tilbringe vores praktik der de næste 6 mdr. Fik et virkelig godt indtryk af hende. Troede hun var en gammel irsk nonne med tørklæde osv. Men en frisk dame i midten af halvtresserne kom ud med verdens største smil, nederdel og t-shirt, kortklippet hår og klipklappere på fødderne.

Hun var meget imødekommende og glæde sig til vi skulle starte på mandag. Hun har sat i gang et par nye projekter som hun vil gennemgå med os på mandag.

Et af dem er en børnehaveklasse, hvor vi skal lærer ungerne basis engelsk gennem sang og leg.

Ellers er der de projekter hun har haft oppe at køre længe som feeding programs, hvor vi tager ud i slumkvarterende med mad til de helt fattige og delvis forældreløse børn.

Sidst er der også Childminding har meget få resurser og foregår i en stor hal, som også huser et livelihood projekt, hvor folk fra de omkringliggende slumkvarterer kan tjene penge på at sy klude. Mange af dem der arbejder her, har også deres børn i childminding. Som er en slags børnehave hvor vi så arbejder frivilligt med at se efter deres børn og giver dem derfor den nødvendige omsorg, tryghed, viden om hygiejne og basale pleje som forældrene ikke har tid eller overskud til at give dem.

Har fået et fantastisk indtryk af Sister Annes place og glæder mig utroligt meget til at komme i gang.

skal nok tage billeder og ligge ind, så i kan se sister annes place, mine søde roomates og hvad jeg nu ellers render rundt og laver.

Share

3 Responses to Første besøg på praktikken, Sister Anne

  1. Lisbeth

    Dejligt at høre lidt!
    Men hvorfor må sister Anne ha klipklapper på, når I ikke må?

  2. Anders Søgaard Møller

    Hey Bib,

    Spændende spændende læsning. Man ønsker næsten at man er der selv.

    /Anders

  3. Egil

    Lyder superfedt. Dejligt med endnu en opdatering, keep em coming.

Skriv et svar