browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Mandag – første officielle “arbejdsdag” :)

Posted by on 8. februar 2010

Så blev det mandag og nu skulle jeg for alvor starte i praktikken 🙂

Vi tog ud til Sister Annes place. Der var godt gang i den!

Der var sat stole op i hallen. Det viste sig at være et vente værelse. Hver mandag kommer en doktor og en apoteker ud og laver konsultationer for de syge i alle aldre.

Det er meningen at patienterne betaler 30 pesos (4 kr.) for en konsultation og gratis medicin. Det er desværre ikke alle der har råd til at betale de 30 pesos og slipper måske med 10 pesos (1 ½ kr.) i stedet, men som Sister Anne sagde nægter de ingen læge hjælp selvom de ikke kan betale.

Det er lidt samme ordning for den daycare jeg også kommer til at bruge noget af min praktiktid i. Forældrene betaler 20 pesos (ca. 3 kr.) pr dag for at få deres barn passet. Her er det desværre ligeledes sådan at forældrene ikke altid har råd, men igen tager Sister Anne stadig mod børnene med åbne arme.

Derfor er Sister Annes organisation så afhængige af at vi kommer som frivillig arbejdskraft, da hun så stadig kan give sit personale en meget beskeden løn.

Sister Anne i venstre side med blå nederdel. et beskedent apotek på det lille bord i midten

til venstre for overstående apotek og lægebesøg ligger daycaren i samme hal. her ses børnene sidde og spise en slags kødgrød.

Lægekonsultationerne foregår i samme hal hvor daycaeren er. Hallen er meget beskeden og har få ressourcer. Der står et par plastikborde, hvor de skønne unger kan spise, og ud over de hårde stengulv ligger nogle måtter som børnene kan sove eftermiddagslur på. Herudover er der en 1 meter høj plastik rutsjebane og en plastik gynge.

Lægekonsultationerne foregår kun hver mandag, og de må her dele plads med voksne filippiner (nogle af dem er forældre) der bruger dagen på at sy vaskeklude af gamle stofrester. Disse klude forsøger de så at sælge på markedet i weekenderne, så de kan få råd til mad og få deres eventuelle børn passet hos Sister Anne.

Sister Anne er noget af en ildsjæl og har derfor ikke kun disse to projekter kørende. Hun har en masse andre. F.eks. feeding programmet som jeg har nævnt tidligere på bloggen.

Tilbage til forløbet.. Vi blev rystet godt sammen i en Van og kørte så af sted til slummen med en stor gryde fyldt med mad til ungerne.
Bilen kunne ikke køre helt ind til hvor feedingen foregår, derfor måtte den tunge gryde bæres de sidste ca. 200 meter. Jeg kunne se at Anna-Lisa (en filippinsk medarbejder, 1.50 cm høj) havde ondt i ryggen og jeg bildte dem derfor ind jeg var vildt stærk og tog så fat i den anden side…. Nu kan det så godt være at jeg selv når at få ondt i ryggen, hvis det er mig der skal bære den gryde i det næste halve år (det er godt min far kommer halvvejs i mit praktikophold 🙂 ).

Nå, men vi kom endelig frem till feeding stedet!

Feeding stedet er en lille plads midt i slummen. Her er der selvfølgelig (lige som alle andre steder) sat et basketnet op. Basket er virkelig den store sport hernede. Jeg synes det er lidt mærkeligt når den højeste filippiner er 160 cm hø j – men det skyldes jo nok at Filippinerne har været en amerikansk koloni i 50 år frem til ca. midt i  1950erne. Det har mange fordele. Alle taler engelsk og alt står på engelsk, så må sige det er et let land at begå sig i rent kommunikationsmæssigt.

her ses gryden der bæres gennem små smalle gyder ned til feeding-skuret. her tager jeg billede fra skuret som ligger ud til det åbne areal med basketnet og gode muligheder for aktiviteter.

Vi satte gryden fra os i et lille skur der mindede lidt om en faldefærdig og meget lille udgave af en busventesal. Desværre blev vi ikke til feedingen da vi havde mere på programmet for den første dag. Vi fik fortalt at skuret var bygget til at holde øje med at børnene fik spist deres mad. Men havde nemlig oplevet tidligere at børnene tog maden med sig og gav det videre til familien. Netop pga dette, kontrollerer Sister Annes personale  her i skuret at ungerne får den mad de skal have for ikke at blive mere underernærede end de er i forvejen.

Jeg glæder mig til at komme ud og opleve feedingen selv. De fortalte at man bliver der en lille ekstra time, hvor man her har mulighed for at give ungerne en masse livskvalitet gennem leg og.. ja.. omsorg.

Turen gik videre. Her besøgte vi to meget forskellige børnehaveklasser som kører efter samme betalingsprincip som daycaren. Børnene (4-6 år) var meget bænket til bordene og klasseværelserne var utrolig små. Jeg kan heldigvis se en masse muligheder i nogle udendørs arealer.

et lille bitte klasselokale.

Her håber Sister Anne at vi vil være med til at lære børnene basis engelsk. Hun siger at børnenes undervisning foregår meget gennm tavlelæring. Når nu børnene ikke er ældre end de er, mangler der derfor en lidt mere kreativ indgangsvinkel til denne læring.

Der har ikke været studerende i børnehaveklasserne tidligere. Derfor mener Sister Anne at vi kun kan være med til at forbedre vilkårene for indlæringen – forhåbentligt på en pædagogisk, sjov, kreativ og spændende måde .

Jeg er allerede begyndt at tænke på forskellige lege som kan lære ungerne nye ord, alfabetet osv… men jeg synes at stadig mangler noget inspiration og ideer..anyone??

Der er et par andre projekter Sister Anne har gang i, men ikke noget som vi pt. kommer til at beskæftige os så meget med. Et af projekterne er parrentschool, hvor nogle medarbejdere fra organisationen underviser forældre i hvordan man er forældre. Her lærer de f.eks. om basis hygiejne, sæbe, tandbørstning osv. De tager også fat i emner som childabuse i form af børnemishandling, insest osv.

Det sidste helt nye projekt Sister Anne har fået op at stå er, at hun akkurat har fået doneret to computere, hvor de (stadig på forsøgsbasis) underviser de største børn i at bruge en PC i form af skriveprogrammer, internet osv.

Det var lidt…måske lidt meget om min første dag i praktikken. Jeg håber ikke at det keder jer. Jeg er selv helt elektrisk og spændt på hvordan det kommer til at forløbe sig de næste mange måneder.

Sidst men ikke mindst så har min kære roomie (Mikkel) stået for hyggen til os alle i dag. Han har nemlig købt en monster chokoladekage.

Den eneste virkelige gode mad jeg har fået hernede er chokoladekagen og en lækkert og meget velanrettet sushi.

den ultimative chokoladekage :) 

Til alle: Kom gerne med forslag til eventuelle aktiviteter I tænker jeg kunne lave med ungerne i daycaren. Det kan både være til feedingen eller aktiviteter i preschool’en (børnehaveklassen).

Share

5 Responses to Mandag – første officielle “arbejdsdag” :)

  1. Kusine Julie

    Hej Lise…
    Hvor lyder det bare spændende det hele.. Jeg bliver hel misundelig 🙂
    Jeg skal nok tænke lidt over nogle sjove sprog-lege.
    Ha’ det rigtigt godt.. Knus Julie

  2. Stina

    Cool 🙂 Det lyder vildt spændende !! Må være en fed følelse at kunne gøre en forskel .. 😀 Knus !!

  3. Lisbeth

    Vi nyder allesammen dine meget levende skildringer af det hele og venter spændte på fortsættelserne.Får brænde i dag, hvilket er særdeles tiltrængt, da vi stadig har isvinter i DK. Knus mor( kan se is fra vinduet i dag langt ud i sundet-helt vildt! )

  4. Maria

    Hola mi chica,

    Hvor lyder det vildt spændende, jeg får så gode minder frem fra min tid i Guatemala. Du kommer til at holde så meget af de unger 🙂 Jeg skal nok gå i tænkeboks med gode lege. Men noget som jeg på stående fod ved fungerede godt i Guate, var vendespil og rollespil. Det kan så være engelske ord der skal matche tegninger/figurer og rollespil hvor de skal øve sig i hverdagssituationer. By the way skal vi skype snart?

    Mil besos

  5. Luise

    Hej Lise, hvor er det bare fedt at følge med i alle de ting du oplever. Fedt at der findes sådanne mennesker som Sister Anne som bare tager imod med åbne arme.. og godt at der er nogen som dig der tager derned i praktik for at hjælpe.

    Kom lige til at tænke på en leg, som jeg syntes var super fed som barn. Tag nogle ting med, som børnen skal røre ved med bind for øjenen/eller gam tingene i en kasse. Altså de må ikke kunne se hvad er og lad dem gætte hvad det er på engelsk… På den måde lære de navnen på tingene på en sjov måde. Jeg husker selv hvor klamt det var at røre en tomat (skåret over) eller et stykke blomkål.. Ved godt der ikke er blomkål dernede men der er sikkert andre sjove ting 🙂
    hvis jeg kommer i tanke om mere skriver jeg igen.

    Pas på dig selv

    knus fra Luise

Skriv et svar