browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Min første uge i praktikken startede på preschool og i feedingen.

Posted by on 17. februar 2010

Hej igen!

Første del af dette indlæg er som udgangspunkt skrevet til min vejleder på seminarieet (det som står med kursiv), men jeg finder selv det jeg har oplevet den sidste uge i praktikken spændende, så jeg tænkte også at dele det med jer andre :).

Vi er fire studerende hos Sister Anne, og de har så delt os op i hold så vi er to og to sammen. Vi regner med at det bliver sådan at vi veksler mellem daycaren og preschoolen.

Jeg startede i børnehaveklassen hvor jeg har været mellem 8-10 og så hjulpet til med feedingen bagefter som finder sted lige ved siden af preschoolen.

kan ikke andet end at blive forelsket i de små unger

Der er to steder for feeding – dette er så det ene, hvor der er gjort plads til børnene kan komme forbi og få mad kl. 10.

Den første uge har virkelig været hård selvom jeg kun har været der 2 ½ time af gangen.

Børnehaveklasserne er helt umulige (ungerne er 4-6 år). De sidder i mini lokaler og kan slet ikke sidde stille. De løber rundt og læreren kan ikke få dem til at sidde stille. Majken (den anden studerende) og jeg har frustreret kæmpet med at få dem til at sidde og lytte på læreren, men det er ikke muligt at få børnene til at lytte i denne situation.

Læreren bliver nødt til at låse døren så ungerne ikke løber ud, hvilket bare skaber mere kaos. Børnene prøver at hoppe ud af vinduet i stedet.

Hvis ungerne skal på toilettet står der en plastikspand i hjørnet (heldigvis med låg på), hvor de løber over når de ikke kan holde sig længere.

Det skal dog siges at den klasse vi har haft med at gøre har vikar i øjeblikket. Derfor tror vi at det måske er grunden til at børnene ikke viser respekt for lærerinden.

En anden meget vigtig ting skal dog også nævnes. Skolen er ved at få nyt tag og er derfor en byggeplads.

Mens ungerne får undervisningen, ser de en lille filippinsk mand der klatrer rundt som en abe og river taget ned i naboklasseværelset. ” Væggene” (1 cm tykke træplader) der er sat op mellem de 4 bittesmå klasser går ikke hele vejen op til loftet. Derfor kan alle i bygningen høre nedrivning af taget, hamren, saven, bragen, snakken, sanglege, leg, løb, skrigen og gråd fra hvert enkelt lokale.

Synes også det er synd, urimeligt og faktisk umuligt for en fireårig at sidde stille i to timer uden pause og se op på en tavle… men sådan er kulturen og som jeg siger til mig selv konstant – Jeg skal se muligheder frem for begrænsninger!

Jeg kan virkelig godt se, at de har brug for vores hænder, men holder det ikke ud med alt den larm og unger der bare løber rundt.

Derfor foreslog jeg om jeg kunne tage 6 af ungerne med udenfor og synge lidt med dem.

Efter en lang overtalelsessnak, fik jeg endelig lov. Det gik rigtig godt. Sang Jens Hansens bondegård på engelsk og sluttede af med at tegne dyrene.

Feedingen efter preeschool er fantastisk og ungerne er mere end vidunderlige!

skøn unge der er dækket af nudler fra top til tå tre søskene fra venstre. storebror tager sig af de små.

her står de i fin kø til at få vasket hænder inden de får serveret mad til feeding. nyder sin mad mast godt sammen i skuret hvor ungerne skal spise deres mad før de må gå ud af skueret.

I dag er det mandag. Jeg har brugt weekenden på stranden og til at reflektere over, hvad det egentlig er jeg laver på skolen. De bliver ved med at kalde mig teacher Lisa og underviserne bliver ved med at sige at jeg bare skal lære dem basis engelsk. Kan ikke helt se det for mig. Det er jo ikke lærer jeg læser til.. Og jeg kan aflæse at de ikke bryder sig om jeg tager ungerne med mig i en mindre gruppe og laver mine egne aktiviteter. Det er en helt uvant måde for dem at undervise på. Her er det hele meget amerikansk med remser og udenadslære, hvilket stritter imod alle mine pædagogiske principper.

Derfor tog Majken og jeg hen til Sister Anne´s place i dag. Hun var der ikke men vi fik lov at snakke med James (et andet overhoved i organisationen). Vi forsøgte så godt som muligt, at forklare vi ikke er her for at få erfaring som skolelærer men som pædagoger.

Ingen forstår, hvad vi er her for… jamen vi kommer jo for at lærer ungerne engelsk – tror de alle. Igen begyndte jeg at forklare at det ikke er det vi er her for. Men for at tage os af børnene, give dem færdigheder, livsglæde, håb for fremtiden og hvis de lærer engelsk er det bare en bonus.

Majken og jeg foreslog at vi i stedet for preschool kunne komme inden feedingen og lave nogle frivillige aktiviteter med gadebørnene. Det mente James nu ikke var så god ide, for de kommer kun og får mad og ikke mere. Det er desværre ret svært for os at få imødekommet vores nye ideer og derfor bliver det oveni en kæmpe udfordring at skabe vores egen pædagogiske praktikplads…

I morgen skal vi holde møde med Sarah (lederen for preschool), James og Sister Anne. Så håber vi at vi kan arbejde os stille og roligt frem til et praktiksted vi har lyst til at være på og et sted vi kan få en masse pædagogisk udbytte af. Ikke at jeg ikke allerede har fået det gennem preschool, men jeg holder bare ikke til at det skal foregå på overnævnte måde de næste 6 måneder. Det har allerede været meget lærerigt med de store kulturforskelle samt givet mig en større forståelse for, hvilke pædagogiske principper jeg selv står inde for. Dette kommer helt sikkert til at fylde meget mere igennem hele praktikken.

Vi fik os en rigtig god snak til mødet med Sister Anne og James i tirsdags. De kunne udmærket godt se at det ikke var en del af vores uddannelse at undervise.

Derfor er vi blevet enige om at mandag, onsdag og fredag skal vi være i Sister Annes daycare og tirsdag og torsdag til feeding og Sister Anne bakkede os 200 procent op i at vi møder ind tidligere og laver en masse stimulerende aktiviteter for børnene.

I dag har jeg så været i daycare. Sindssygt mange indtryk i dag. Det største var nok at der var en lille unge der pissede på mig. He he ja ja, hun vippede på stolen og slog hoved ned i gulvet og af ren refleks løftede jeg hende op på skødet for at trøste hende. En stor våd plet på mit lår. Hun havde ble på, men det er en gammel stofble da de ikke har råd til engangsbleer…. Tog hjem og vaskede mine bukser 2 gange i vaskemaskinen og tog et langt bad.

Børnene er spæret inde i små indhegninger, så mener de ansatte de har bedre styr på dem. Det er ret svært at ændre deres syn på tingene, da det foregår sådan overalt og derfor er en del af deres opdragelseskultur. Snakkede lidt med Sister Anne om det og hun var enig og forklarede os vi skulle stå fast på vores meninger og nogle gange bare gøre nogle ting som strider mod den filippinske kultur og at vi absolut ikke må være bange for at begå nogle fejl.

Det er dejligt at have hende i ryggen. Hun ved hvad en pædagog er og viser en masse tillid til vores kunnen og arbejdsmetoder.

Har været der én dag og jeg kan allerede godt se at det bliver en udfordring at overskride de lokales grænser. De vil måske føle at vi overrumpler deres arbejdsplads og deres måde at arbejde på.

På en måde er det fuldt forståeligt. Jeg tror heller ikke at jeg ville synes det var særlig fedt at en vildt fremmed kom ind og lavede om på min arbejdsplads. For eksempel at vi ikke synes det, rent pædagogisk, er smart at spærre ungerne inde i bitte små indhegninger. Slet ikke når der findes en hel hal de kan lege i.

Men et skridt af gangen..

Som jeg skrev tidligere brugte jeg sidste weekend på at ligge på stranden. Var på Bohol – en ø ikke så langt fra Cebu hvor jeg bor.

lækker strand på Bohol Filippinsk menneskeabe, klatrer med lethed op i en palme og hakker kokusnødder ned for at vi dumme turister ikke skal få dem i hoved og dø.Nyder en kold cider foran vores lille bitte bungalov ned til vandet det var sværet for mig at bestille en GT, når jeg ikke gad have en Vodka Tonic

Rigtig fin ø, med masser laid back stemning og backpackere. Der var godt gang i den på stranden lørdag aften da der blev fejret valentinesday og det kinesiske nytår.

Søndag tog vi ud og sejlede på en flod, badede i vandfald og pjaskede ned af floden mens vi holdt fast i den lille personlige båd vi havde lejet.

Der vi lejede båden fra er et mini museum. Her har de verdens mindste primat – en abe, som kun lever på øen Bohol. Den er kun på størrelse med en knytnæve med store øjne og Gollumagtige hænder. Jeg har ikke taget noget billede, da aben er et natdyr og man derfor stresser den ved at vække den og derfor dør tidligere en normalt.

Jeg så den på 3 meters afstand, da den sad og sov i træet med en snor bundet om benet. Det er sgu synd for det dyr. Da jeg havde set den, vadede en familie på 6 japanere ind og knipsede fingre af den så den kunne vågne så de kunne tage billeder af dens store uglelignende øjne. Bliver helt harm!! Grrrhh!!

Men en dejlig tur var det i hvert fald.

Share

One Response to Min første uge i praktikken startede på preschool og i feedingen.

  1. Lisbeth

    Rigtig , rigtig spændende det du skriver og sikke nogle dejlige unger! Gode billedr- Kan orientere dig herfra med at naboen kører med gummigeden og fejer sne!- ved det at vi har snestorm nu. Der er ikke mere salt til vejene i landet , så det kører som smurt i brun sæbe!

Skriv et svar