browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Seoul!

Posted by on 30. marts 2010

Tilbage igen. Både her på bloggen og i dejlige Cebu City.

Jeg er været en tur i SydKorea – mere specifikt i Seoul og besøge min veninde Camilla som læser et semester i den store skønne by.

enbutik hvor man går ind og laver de sjoveste billeder 

Jeg troede at Seoul var en stor beskidt by som kunne sammenlignes med Bangkok eller Kuala Lumpur. Men nej, der tog jeg helt fejl.

En stor økonomisk rig metropol med skyskrabere og kæmpe monumenter. Samtidig en by med masser af charme pga. de mange små hyggelige rene stræder og gyder. Her mellem myldret af enorme højhuse og store bygninger, ligger der hyggelige, personlige indrettede cafeer, restauranter og små billige retro butikker hvor du kan købe alt mellem himmel og jord.

Jeg var ovebevist om at jeg ville komme til en by, hvor man ville se tiggere, folk sovende på gaden og skrald overalt. Igen blev jeg kun positivt overrasket. Pæn ren by, med en sund infrastruktur. Det nærmeste jeg kom på en fattig var en der solgte kloakrensere i metroen.

Camilla havde arrangeret jeg skulle bo på universitet i samme hus som hende. Vi blev begge gladeligt overraskende da det viste sig at jeg havde fået tildelt et værelse med bare én enkelt nabo mellem os.

Første dag skulle Camilla have en forelæsning, så jeg gik på opdagelse i nærområdet – hvilket er midt i byen.
Det første som slog mig, var at ingen gloede på mig eller hilste og ville snakke hele tiden. En totalt modsætning til Filippinerne. På Filippinerne kan vi danskere ikke få lov at gå i fred. Dér bliver konstant nikket og sagt godmorgen, eftermiddag og aften til os. Jeg fandt så ud af at de ikke kan et eneste ord engelsk og åbenbart er et meget stolt og reserveret folkefærd, som synes det er flovt at de ikke kan tale engelsk med os.

Steff har da også fundet sig vejen til Seoul, her kalder vi ham bare steff hotdog

Camilla fortalte mig at de alle lærer engelsk i skolerne, men desværre kun grammatik og en masse ord. Problemet er at de får aldrig lov får mulighed for at tale engelsk…

Så de fleste forstod faktisk det jeg sagde til dem, men det var de færreste der kunne svare på mine spørgsmål. Jeg kunne fornemme hvordan deres hjerne kørte på højtryk for at finde de rette ord, men det er virkeligt svært for dem.

Der nyder jeg Filippinerne. De er sgu dygtige når man tænker på det er et asiatisk land.

Jeg fik mulighed for at møde en del af de venner Camillas har fået gennem den sidste halvanden måned hun har været bosat i Seoul. En fransk pige, som vi var til modeshow med… Det blev vi jo nødt til nu der var Seoul fascion week :-). Det var en god oplevelse at se et herremodeshow af en koreansk designer. 

Camilla hænger også ud med en typisk amerikansk 21 årig tøs fra New Jersey. Hun tog med os i Lotte world. Lotte world er en tro kopi af Disney land. Bare meget mere sukkersødt på en meget Sydkoreansk måde.

Lotteworld - puttenutte-land en trokopi af Disneyslottet Her skal alt skal overgå hinanden. Alt er spækket til med  pasteller, hjerter, stjerner, små søde dyr (med alt for store øjne). Her skal alting være så sødt så sødt.
Et gennemgående tema i Looe world er ligeledes de specielle asiasiske håndtegn der er meget typiske for koreanere og japanere; “Pease”-tegn og så videre. Asiatere laver disse håndtegn hele tiden.. 

For god ordens skyld skal det lige siges at det ikke kun var i Lotte world at var sukkersødt. “Sukkersød”-heden er overalt. Lotteworld er bare indbegrebet af den koreanske måde at være sukkersød på.

Vi blev enige om at vi ville ud og sejle på floden som går gennem Seoul – Hanriver, så vi tog en metro ned til floden.

Da vi kom op fra metroen (ved floden) så vi store græsarealer og brede cykelstier langs med floden. Folk cykler, står på rulleskøjter og løber. En lækker stemning, på trods af de kun 8 grader. Her er der familier på skovtur, boldspil og varme drikke.

kun en lille bitte del af Seoul ses bag Camilla her sad vi på øverste etage.

Vi besluttede os for at droppe bådturen, da vi synes det er så smukt i sig selv bare at gå langs med floden på de hyggelige stier. En stor guldbygning ligger direkte ud til floden. Det er en af de højeste bygninger jeg har set i Seoul og jeg sagde til Camilla jeg tør væde på der sikkert ligger en restaurant på toppen. Så vi gik på opdagelse, og ganske rigtig ligger der ikke bare 1 restaurant men hele 3 store luksuøse restauranter på toppen af huset.

Vi nød udsigten i en af de stilfuldt indrettede restauranter på 58. etage. En oplevelse jeg ikke har noget i mod at betale de 90 kr. en kop kaffe eller te koster.

Efter vi havde siddet der og spyttet i vores varme drikke,  tog vi metroen videre til den olympiske park. Det var meget nostalgisk at tænke på at min far var med i OL i Seoul i 1988… så jeg har taget en masse billeder til far :). Smuk park! vores fine tandemcykel 30 % risvin, der drikkes rent.
Camilla og jeg lejede en fin rød tandemcykel og hjulede rundt i parken i 1 time og fik set hele den olympiske by med diverse stadions, statuer og besynderlig kunst.

Solen skinnede så en masse koreanere var ude og spadsere, cykle, spille basket og spille badminton på de optegnede baner – selvom der kom et godt vindstød indimellem.

åbnings port til OL i seoul  Ol i seouls maskot - eneste jeg husker da far bragte suviniers med hjem.

Jeg kunne blive ved med at fortælle om Seoul. Jeg kunne nævne alle de 1000 ting som gør Seoul så forskellig fra de andre asiatiske lande jeg har været i. Det er kun Singapore som nærmer sig lidt, men Singapore er stadig ikke på samme niveau som stor-bussiness-byen Seoul.

Men nok herfra, jeg er “hjemme” igen.
Forældrene ankommer snart til Cebu, så skal det blive dejligt at se dem igen!

Knus og kram herfra!

Share

Skriv et svar