browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Boracay + Hong Kong + mor og far = ballade, hygge og familiekærlighed

Posted by on 20. april 2010

Så har mine kære forældre været på besøg! Det har været dejligt at se dem.

De tog en tur til Bohol på egen hånd, mens jeg tog et par arbejdsdage og en filippinsk begravelse i Cebu City.

Begravelsen var fin nok. Det var en filippinsk kollegas oldemor (92 år) som døde af alderdom. Det er god skik at komme selvom man ikke er tæt og de er endnu mere glade når sådan nogle som mig kommer. De er såååå stolte af at vise deres ”hvide” venner frem – begravelse eller ej. Selve gudstjenesten var meget lig den vi har derhjemme. Troede godt nok jeg skulle være overdækket og lukkede sko og det hele, men nej nej, klip klappere og stropbluser sad hele kirken i, mens jeg sad der i mine lange bukser, store t-shirt og lukkede sko og kogte.

Anyway, efter kirken var der transport til alle deltagere og i en lang kæde kørte vi alle med nødblink ud til en anden bydel (Lapulapu) hvor hende her mormoren skulle i jorden. Det hele handlede om at vræle så højt man kunne, det bedste ville være at vræle så meget at man besvimede eller bare lade som om, få det så skidt af sorg at man fik alt opmærksomheden fra de andre. Ellers var det en smuk begravelse, lidt synd at der skulle spilles amerikansk sjæler musik på en virkelig dårlig radio som bare bragede ud over hele kirkegården…. Sidst men ikke mindst, syntes jeg måske også det var lidt sukkersødt med den hvide due der lige skulle slippes fri inden hun blev sænket i jorden.

Dagen efter begravelsen tog mine forældre, fem andre af mine veninder her fra Cebu og jeg selv til øen med stranden som bare skal opleves når man er på Filippinerne… Øen Boracay.

Jeg blev ven med ejeren af shakeys, og fik gratis natmad til hele flokken :-)

Jeg vil sige jeg var lidt smart :-). Jeg havde da lavet en facebook event for hele praktik-på-filippinerne-gruppen hvor jeg inviterede alle interesserede med til Boracay netop den weekend. Jeg har nemlig hørt at det ikke er det sjoveste sted at tage hen med kun forældre, selvom i samme åndedrag vil understrege at mine forældre jo er ret gode til at give mig plads.

Nå, men jeg fik da skrabet 5 stykker med på turen, og boede sammen med et par stykker af dem. Så jeg undgik forældrenes snorken og overvågning om, hvornår jeg kom hjem om natten. 🙂

Jeg blev bestemt ikke skuffet over Boracay! Endelig en ordentlig pizza! En masse sol, og en væld af forskellige barer, alt lige fra reggae, pop, trance til karaoke. Fireshow på stranden og alt alt for billig sprut.En drink eller to i gyngerne foran stedet hvor vi bor.

Stranden var fantastisk. Desværre havde jeg set for mig at den skulle være helt helt ren, men grundet en midlertidig strøm var der lidt grønt tang i vandkanten. Ikke noget der generede, men jeg havde jo bare forventet det ikke var der 🙂 

Men det var alligevel en super lækker strand. Sandet var som på mine yndlingsøer i Thailand (poda island og Koh Lipe), som som mel mellem fingrene.

Det smukke lækre vand på Boracay... man skal bare lige forbi det grønne tang.

Vi kom da også ud på den fedeste sejltur jeg har været på. Det er lidt svært at forklare hvordan båden så ud… se billedet nedenfor. Vi sad på vingerne og blev luftet igennem, hvor vi kunne dyppe fødderne i vandet når det blev for varmt.. eller dvs. nogen gange havde man ikke rigtig noget valg når en bølge væltede ind over en. Man skal forestille sig at vi sidder på de “vinger” der stritter ud fra båden.
Far behandler en af dem på båden.

Boracay

Jeg fik også snorklet et par gange, hvor jeg var ude ved en ø der hedder Krokodile island (fordi den ligner en krokodille naturligvis). Smukt sted, hvor jeg klart kan anbefale snorklingen. Der var rigtig mange forskelligeartede og ikke mindst smukke fisk.

Det lykkedes mig da også lige at få sneget mig med til at spille volley sammen med 7 herreseje filippinergutter. Dér må man sige jeg var et niveau eller to under, men sjovt var det og så dårlig var jeg heller ikke 🙂

Efter smukke, idylliske og festlige Boracay vendte vi hjem efter 8 dage til Cebu City. Her fik jeg arrangeret det således at mor og far kunne nå at se mine to arbejdspladser; feedingen og daycaren.

Forældrene havde købt bananer til dessert til feedingungerne og legetøj til daycaren. 8 fine dinosaurusser og et par bamser. Jeg håber ikke de forsvinder. Jeg har desværre før købt legetøj der er forsvundet. Jeg købte 26 biler for en måned tids side og har ikke set dem siden :/ – men sådan er det jo. De stjæler med arme og ben og sælger tingene videre. Men de her dinosaurere er ret store og er svære at putte i lommen.

Mor og far med til feeding! Ungerne elsker dem!! Gruppebillede! Mor har allerede fundet sit yndlingsbarn som hun sidder med på skødet - hvis man altså ser godt efter.

Dagen efter gik turen til Hong Kong. Forældrene tog af sted lidt tidligere, hvor jeg først tog af sted om aften. Jeg fik skåret tingene ud i pap om, hvordan DE mente jeg skulle komme til hotellet. De bekymrede sig om at jeg skulle tage af sted helt alene – det er da meget sødt 🙂

Frem kom jeg, og far stod foran hotellet og ventede på mig… Hvor længe han havde stået der skal I ikke spørge om, men dejligt at man var ventet, ingen tvivl om det!

To dage gik hurtig med at se Hong Kongs highlightes og foretage lidt shopping på markederne og i et stort outletmall uden for byen. Har fik jeg i øvrigt lige lavet et visum til Kina, så nu er der ingen vej uden om Kina i juni og juli – Uuuuuhhuuu!! Forbudte by, pandaer og kinesiske mur!! Here I come!!

Hong Kongs gader En tur fra Kowloon til Hong Kong øen med Star ferries.

Overordnet var det en dejlig tur til Hong Kong. Den blev dog lidt anspændt da forældrenes fly blev aflyst pga. askeskyen over Europa. De er fortsat i Hong Kong og ved desværre ikke så meget. Jeg sidder i Manila og venter på mit fly til Cebu så jeg snart kan komme hjem.

En gåbro mellem park, klipper og højhuse.   En idyllisk botanisk have og mini zoo i midten af Hongkong, en stor kontrast til de store skyskrabere.

Dejligt at se de gamle igen… og jeg nåede da også lige at få en moralsk prædiken med på vejen om at de syntes jeg drak lidt for meget 🙂 … men det er jo kun når jeg har fri 😉

Mor og far med på running sushi i Hong Kong (det billigste måltid vi fik i HK)

Share

2 Responses to Boracay + Hong Kong + mor og far = ballade, hygge og familiekærlighed

  1. Lisbeth

    Ajh…. Lise vi har da ALDRIG sagt, du drak for meget!
    men ellers er det fuldstændig rigtig alt det andet, du skrev….
    Det har været rigtig dejligt at besøge dig!

  2. Anders Søgaard Møller

    Øv.. jeg vil også ud og rejse 🙁

Skriv et svar