browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

En stor hvid fugl i haven?

Posted by on 29. august 2010

Kender I det at man sidder en stille og rolig lørdag eftermiddag med sin familie i køkkenet. Pludselig ser man i den ene øjenkrog en hvid skygge flyve forbi på terrassen? Man siger til sin søn der sidder med ansigtet mod haven: "Det var vel nok en stor fugl hva’?". Sønnike kigger lidt tøvende og ikke mindst undrende på én og svarer: "Jah…". Sekundet efter ser man den hvide skygge løbe hurtigt forbi stuevinduet, og man tænker.. "Var det virkelig en fugl? Den var da lige stor nok til at være en fugl..". 3 sekunder efter løber en mand i arbejdsbukser og grøn jakke forbi terassen og fortsætter forbi stuevinduet! Hvad f***** sker der?! Nu står jeg op og er parat til at finde boldbattet frem og forsvare familien (hvis man så bare havde ejet et boldbat ville have gjort situationen lidt mere troværdig). Nu løber der sgu en politimand i samme rute forbi terassen og stuevinduet. Puha.. jeg dropper boldbatideen og tænker: "De løber alle i en deadend så de må jo dukke op foran hoveddøren", så jeg løber i firspring derud, hvor en lyshåret halvbuttet mand står og gemmer sig foran badeværelsesvinduet. Jeg råber "HAN ER HER!", og sekunder efter kan jeg bevidne at 2 politifolk arresterer denne skumle mandsperson – mens 2 beboere fra nærområdet står pustende ved siden af – de havde nok ikke regnet med at de skulle hjælpe politiet med at jage en indbrudstyv denne lørdag. 

Ja, I skal ikke komme her og sige at der ikke sker noget i Gl. Holte :-)

Share

2 Responses to En stor hvid fugl i haven?

  1. Lisbeth

    næ nej- der sker da meget i Holte; men man bliver jo noget opskræmt, når en måge bliver til en indbrudstyv, hvis det var det han var- det er da ubehageligt!

Skriv et svar